|
Opholdsstedet
Målgruppe
Pædagogik
Samarbejde
Kvalitetssikring
Pris
Skoletilbuddet
Målgruppe
Undervisningstilbud
Pædagogik
Kvalitetssikring
Pris
Kontakt
Adresser m.m.
|
Struktur
En hverdag som er forudsigelig er med til at minimere angst og skabe tryghed. Derved bliver der frigjort energi til læring. Klare rammer er med til at skabe tydelige forventninger til, hvad der skal ske i undervisningen og dermed minimere konflikter. Det er vores erfaring at en hverdag, som er baseret på struktur, planlægning og forudsigelighed er fremmende for en god udvikling og for en god måde at være sammen på.
Det er vigtigt for os, at der trods en fast struktur er plads til spontanitet, der hvor det kan være med til løfte undervisningen. En del af den faste struktur indeholder også ud af huset aktiviteter; fx besøg på museer o. lign, to årlige lejrskoler, diverse traditioner omkring fødselsdage samt juleindledning og sommerafslutning. Når vi tager ud af huset, så bruger vi tid til ”feed forward”, så eleverne er forberedt på, hvad det er vi skal. Det er med til at skærpe formålet med turen, men også med til at reducere angstniveauet og usikkerheden hos eleverne.
Klasselokalerne på skolen er indrettet, så de signalerer tydelige forventninger til samværet og til de aktiviteter, som skal foregå i rummene. Når vi bruger lokaler i undervisningstiden, som også har andre funktioner fx opholdsstuen, så har vi nogle fælles regler, som gælder i undervisningstiden.
Retur til værdier.
|