"Den gamle Brugs" - et socialpædagogisk opholdssted og skoletilbud

 

         Opholdsstedet

        Målgruppe

          Pædagogik

          Samarbejde

          Kvalitetssikring         

          Pris

 

        Skoletilbuddet

          Målgruppe

          Undervisningstilbud

          Pædagogik

          Kvalitetssikring

          Pris

         

          Kontakt

        Adresser m.m.

 

En typisk dagligdag på opholdsstedet

 

Man står op mellem kl. 07:30 og 08:00. Når klokken er 08.00, er der morgenmad. Det står vores "madmor" for. 

 

Kl. 08.15 møder lærerne ind og skolen starter kl. 08.30. Derefter er der undervisning indtil kl. 12.30. Selvfølgelig med to mindre pauser og en lidt længere. Kl. 12.30 er der frokostpause indtil kl. 13.30. Efter frokostpausen er der et aktivitetstilbud til de unge til kl. ca. 14:30. Deltagelse er frivillig - dog undtaget motion/fitness, som er obligatorisk mindst en gang om ugen.

 

Når aktivitetstilbuddet slutter, møder pædagogen, der skal være der indtil næste morgen ind. Bortset fra den elev, der skal deltage i aftensmadlavningen, hvilket er ca. 1 gang om ugen, kan eleverne nu selv vælge, hvad de vil lave. F.eks. kan de lave hobbybetonede ting på værkstedet, benytte vores kondirum, vaske tøj, lave lektier, bruge en af vores 4 moderne computere, der er tilkoblet nettet. De kan også vælge at foretage tøjindkøb eller lignende i byen. Vi har stor glæde af biblioteket i Skævinge og der er mulighed for at gå i den lokale ungdomsskole/klub. Man kan også deltage i fritidsaktiviteter som: svømning, skydning, boksning, skak, ridning, spejder, håndbold og fodbold m.m., eller tage på eller få familiebesøg. Almindelig hygge på værelset eller andre steder i huset, hvor man måske er samlet omkring forskellige spil eller TV. Der er også mulighed for at erhverve knallertkørekort. Vi transporterer stort set altid de unge til aktiviteter ud af huset, da de offentlige forbindelser her på stedet, især om aftenen, er ret dårlige. Det skal bemærkes at vi også giver de unge lov til at ”kede sig”, men accepterer på ingen måde, at man isolerer sig på værelset.

Traditioner i løbet af året

 

Opholdsstedet og skoletilbuddet "Den gamle Brugs" © 2007